Fritid og fællesskab
Augustenborg summer af liv efter arbejdstid – her er aktiviteter og foreninger for enhver smag og aldersgruppe – måske også noget, som du aldrig har prøvet før. Fællesskabet vægtes højt i alt, hvad vi gør.
Vi bakker op om foreningslivet, fællesskabet, familien, netværket og hinanden. Du kan finde nyheder og indlæg fra foreningerne i vores lokale blad Sport & fritid. Bladet udkommer seks gange om året og omdeles til husstande i Augustenborg og omegn, der ikke er tilmeldt ordningen “nej tak til reklamer”. Hvis du ikke får bladet, kan det læses HER.
Mange i byen er engageret i foreningslivet som medlem eller som frivillig hjælper. Det styrker i den grad fællesskabet og gør os i stand til at samle opbakning til en masse spændende aktiviteter. Vi har alt fra kegling til krolf, roning til ridning, vandski til vinterbadning. Foreningernes fysiske placering kan ses i vores Byguide. Så spring ud i det, og dyk ned i listen herunder.
Klik på linket under “Foreningens navn” for at gå direkte til foreningens website, hvor du kan finde oplysninger om f.eks. træningstider, kontaktoplysninger og meget andet. Eller klik på “Følg os på facebook” for at holde dig opdateret om aktiviteter og begivenheder i en forening.
Hvis du er med i en forening, der IKKE står på listen, så skriv til Jeanette på als@augustenborg.dk, så I kan komme med på listen med link, og hvad I ellers synes er relevant.
Skriv også, hvis du har opdateringer – særligt efter generalforsamling, hvor der måske er ændringer i kontaktoplysninger på bestyrelsen.