
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Kultursalen: Foredrag om “Slottet, byen og egnen” v/Carsten Porskrog
28. nov 2017, kl.19:00 til 21:00

Hertugbyens Bevaringsforening inviterer til efterårsarrangement med foredrag ved overinspektør Carsten Porskrog fra Museum Sønderjylland.
I løbet af 1700-tallet voksede en lille by op omkring Augustenborg Slot, og efter 1764 blev byen magtens centrum på det sydlige Als. I byen boede hertugens embedsmænd, og på denne måde var byen på én gang både tæt knyttet til slottet og midtpunkt for egnen.
Foredraget handler om sammenhængen mellem slot, by og egn – herunder nogle af de embedsmænd, som bandt det hele sammen.
Carsten Porskrog er overinspektør ved Museum Sønderjylland, Sønderborg Slot, og forfatter til en lang række bøger om de sønderjyske godsers historie, de slesvigske hertuger og den sønderjyske historie.
Foredraget er gratis (tilmelding ikke nødvendigt), og der er mulighed at købe øl og vand.
Arrangementet slutter ca. kl. 21.00.