Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Konfirmandstuen: “ET VÆRDIGT LIV?” – foredrag ved Janus Tarp

4. sep 2022

FOREDRAG I KONFIRMANDSTUEN
4. september 2022, kl. 14.00

ved Janus Tarp

Alle er velkomne, og der er fri entre

Et værdigt liv?

Vi begynder som sædvanlig med en kort gudstjeneste i Slotskirken kl. 14.00. Derefter går vi ned i konfirmandstuen for at drikke kaffe og høre foredrag af Janus Tarp. Meningsmålinger viser, at 70-80 procent af danskerne støtter aktiv dødshjælp. Det skyldes formentlig, at man som rask ikke kan forestille sig et godt liv med et handicap, har Janus Tarp udtalt. Man kan frygte, at Svend Lings-sagen vil styrke opbakningen til aktiv dødshjælp.

Som 14-årig kørte Janus frontalt ind i bagenden på en parkeret lastbil på sin triathloncykel.

Ulykken gjorde ham lam fra halsen og ned og ude af stand til selv at trække vejret. I dag er han kørestolsbruger og får hjælp til at trække vejret af en respirator.

Den første tid efter ulykken var Janus Tarp overbevist om, at livet ikke længere var værd at leve. Men med forældres, venners og sundhedspersonalets hjælp satte han sig mål og oplevede små sejre, der efterhånden ændrede hans perspektiv.

”Jeg anerkender, at nogle kan have ønsket om at dø. Men så vil jeg hellere undlade at hjælpe de 50 til 100 mennesker, det måske drejer sig om, for at undgå den glidebane, som vi for eksempel har set i Holland, hvor flere tusinde mennesker modtager aktiv dødshjælp.”

Janus Tarp er formand for UlykkesPatientForeningen og chefjurist i Slagelse Kommune

Alle er velkomne, og der er fri entre.

Konfirmandstuen
Østergade 11
6440 Augustenborg

Detaljer

Dato:
4. sep 2022
Hjemmeside:
https://www.augustenborgkirke.dk/p/foredrag_7.html

Sted

Præstegårdens konfirmandstue
Østergade 11
Augustenborg, 6440 Danmark
Telefon:
74471601
Se Sted hjemmeside

Arrangør

Augustenborg Kirke
Telefon:
74471601
E-mail:
elkj@km.dk
Se Arrangør hjemmeside