Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

KunstPunkt: Kompleksitet med Mette Mailund Strong

11. maj., kl.11:00 til 23. maj., kl.17:00

 

Fernisering den 11. maj 2019, kl. 14.00

Udstillingen kan opleves
11. maj 2019 til 23. maj 2019

Gratis entré

 

Kompleksitet – et kunstnerisk benspænd

Den anerkendte kunstner METTE MAILUND STRONG udstiller på KunstPunkt

Mette Mailund Strong er uddannet grafiker og billedkunstner. Hun er medlem af BKF, ProKK, Spor Kunsten, faktor13.dk og sidder i bestyrelsen for Spor Kunsten og i kulturrådet i Silkeborg Kommune.

Læs mere på: www.mettestrong.dk  

Med udstillingstitlen “Kompleksitet” lukker METTE MAILUND STRONG op for et billedsprog, som hun i mere end 20 år har arbejdet med. Inspireret af klassiske maleteknikker fra det 17 årh., har hun gennem årene udviklet og forfinet sine metoder og sit udtryk til et meget personligt, poetisk og stærkt udtryk. I Udstillingen i Kunstpunkt vises olie- og acrylmaleri, grafik og værker på- og af pap og papir.

Kompleksitet – et kunstnerisk benspænd

For grafiker og billedkunstner Mette Mailund Strong danner begrebet kompleksitet, fundamentet og de kunstneriske benspænd i hendes værker: Hvordan skaber man overblik, i komplekse og uigennemskuelige sammenhænge?

Æstetiske røntgenfotos

Når hun i maj måned udstiller i KunstPunkt i Augustenborg, forsøger hun gennem sine værker at beskrive netop kompleksitet. Konkret arbejder hun med lagdelt maleri, grafik, collage og arbejder i papir og pap som flettes, rives og bygges op af lag.

Værkerne insisterer nærmest på at blive oplevet som æstetiske affotograferinger eller røntgenfotos af kompleksitet, som materiale, stoflighed, sanselighed og det er som om hun gennem sine værker vil vække det sansende, oplevende, legende menneske der findes derinde bag alle planerne, exelarkene og kalenderne og giver dermed også et bud på hvad der skal til, for at overleve i en kompleks verden: Vi skal huske at være mennesker og bruge vore sanser!

Hun er bl.a. inspireret af de musiske grundsten: rytme, puls, pause, ligesom rejser og ophold i udlandet danner en rød tråd gennem hele hendes liv og virke hvilket f.eks. ses i den meget varierede palet hun benytter og når hun i værkerne kombinere den klassiske ornamentik med mønstre og gentagelser fra det moderne liv. Her udnytter hun på en finurlig og underfundig måde ornamentikkens uendelige muligheder, som symboler på individets og samfundets komplekse rutiner og traditioner.

KunstPunkt
Storegade 14
Augustenborg

Åbningstider:
Hverdage: Kl. 13.00 til 17.00
Weekend og bededag: Kl. 11.00 til 17.00

Detaljer

Start:
11. maj., kl.11:00
Slut:
23. maj., kl.17:00
Hjemmeside:
http://www.kunstpunkt.dk/kommende-aktiviteter

Sted

KunstPunkt
Storegade 14
Augustenborg, 6440 Danmark
Hjemmeside:
www.kunstpunkt.dk

Arrangør

KunstPunkt
Hjemmeside:
www.kunstpunkt.dk
Share This

Foreningsoversigt

Hertugbyens Udviklingsforum

Jul på Hertugslottet