Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kultursalen: James Rasmussen Trio (AFLYST)

18. apr

En aften i Augustenborg med
Four Jacks og John Mogensen-sange

James Rasmussen var en ”Jack” – og der er derfor lagt op til en aften med god musik og små anekdoter, når han med sin trio går på scenen i Kultursalen i Augustenborg lørdag den 18. april og gir’ den gas med Four Jacks og John Mogensen sange.

Det er mere end 20 år, siden James startede med at underholde med Four Jacks og John Mogensen sange. James var en fjerdedel af den hæderkronede sangkvartet Four Jacks, hvor også John Mogensen, Bent Werther og Poul Rudi deltog. James afløste Otto Brandenburg i 1958.

James Rasmussen Trio vil underholde med de største radio-hits fra dengang, og undervejs fortælle anekdoter fra sin tid i legendariske Four Jacks. Her bliver altså mulighed for et genhør med bl.a. Mandalay, Tom Dooley, Chaio Chaio Bambina, og Åh Marie A`ve`hjem te`dig.

James Rasmussen Trio består af James Rasmussen vokal og guitar, Søren Engel, bas og vokal, samt Jimmi Koldenborg, trommer og vokal. Søren er kendt fra bl.a. Delta Cross Blues band, og Jimmi er kendt fra Fede Finn og Funnyboys.

Koncerten finder sted lørdag den 18. april kl. 20 i Kultursalen i Augustenborghallerne og arrangeret i samarbejde med Midtals Idræts Forenings kulturafdeling. Billetter a’ 110 kr. kan købes på www.mif.dk/kultur. Eventuel resterende billetter sælges ved indgangen, der åbnes kl. 19.00. For evt. yderligere information kontakt Peter Buhl, tlf. 21 63 0817.

Kultursalen i

Kettingvej 19.a
6440 Augustenborg

Sted

Kultursalen i Augustenborghallerne
Kettingvej 19.a
Augustenborg, 6440 Danmark
Hjemmeside:
www.augustenborghallen.dk
Share This