Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

KunstPunkt: Inge Kjær gæsteudstiller “Aske”

28. sep. til 17. okt.

Inge Kjær gæsterudstiller på KunstPunkt i Augustenborg

Fernisering
Lørdag den 28. september 2019, kl. 14.00
med foredrag af Inge Kjær

Udstillingen kan opleves
28. september 2019 til 17. oktober 2019

Gratis entré


ASKE

 

Fra 28. september vil man i det gamle posthus KunstPunkt i Augustenborg kunne se en omfattende udstilling med den anerkendte billedkunstner Inge Kjær fra Ulfborg.

Udstillingen vil i hovedsagen rumme værker fra de seneste års arbejde – malerier, tegninger, og krukker støbt i aske.

Desuden udstilles enkelte værker tilbage fra 2009- 11, hvor Inge Kjær i en periode udelukkende arbejdede med aske.

Inge Kjær fortæller selv om sine billeder:

Min dybest liggende interesse igennem alle de år, jeg har arbejdet med billeder, har været en optagethed af liv og vækst på et helt tidligt og grundlæggende niveau.

Der er for mig at se en direkte forbindelse mellem mit arbejde nu, og de billeder og skulpturer jeg i 2009-11 lavede udelukkende af aske, som jeg selv fremstillede ved at brænde forskelligt organisk materiale, og med de farvetoner, jeg på den måde kunne frembringe.

Dengang var jeg optaget af destruktionen og det at nedbryde til grundbestanddele, til den rene,nærmest mineralske natur fra jordens tilblivelse. De billeder jeg malede henviste alle til stærke naturkræfter i deres rå oprindelige former, også de destruktive. Det der optog mig var ikke destruktionen i sig selv, men det forhold at undergang og nyt livs opståen var en evigt vedvarende proces siden verdens tilblivelse, og udtryk for livskraften på et meget basalt niveau.

Asken og det at brænde forskellige materialer ned til grunden, spiller stadig en afgørende rolle i mit arbejde, men asken står ikke alene, den ledsages nu af farvepigment. Når jeg ser på de billeder jeg laver nu, bliver det tydeligt for mig, at den livskraft der i form af nedbrydning, destruktion kom til udtryk i mine billeder i 2009-11, nu viser sig i sit skabende aspekt. Det er som en ny begyndelse, den kraft ud fra hvilken gnisten til nyt liv, ny vækst fremspringer.

Mine billeder på denne udstilling handler om vækst og vækstformer på et helt basalt, stofligt plan.

De handler om former der opfyldes, brydes og vokser ud over sig selv, formerer sig, søger at forbinde sig med andet, overflader som gennembrydes, gennemtrænges, om hvordan noget gennemstrømmes af andet. Det er vækstformerne i sig selv, måden stof strukturerer sig på, der optager mig. I mit arbejde udfolder disse processer sig på papir, men pigment og papir er bare et materiale.

De vækstformer der kommer til udtryk på mit papir henviser også til måden blod gennemstrømmer væv på, de årer der gennemstrømmer et blad, de veje af hvilke træet trækker væden op i sig på, den måde hvorpå myceliet vokser i jorden.

Det er ukueligheden i naturen, livskraften i sig selv, der er stor for mig. Jeg er dybt berørt af denne ukuelighed, og billederne er lavet i ydmyghed og respekt for det liv og den kraft – fra mig som et lille menneske i denne store verden.”

Se mere om kunstneren på www.inge-kjaer.dk

 

KunstPunkt
Storegade 14
Augustenborg

Åbningstider:
Hverdage: 13.00-17.00
Weekend: 11.00-17.00

Detaljer

Start:
28. sep.
Slut:
17. okt.
Hjemmeside:
http://www.kunstpunkt.dk/kommende-aktiviteter

Sted

KunstPunkt
Storegade 14
Augustenborg, 6440 Danmark
Hjemmeside:
www.kunstpunkt.dk

Arrangør

KunstPunkt
Hjemmeside:
www.kunstpunkt.dk
Share This