Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Augustenborg Roklub: To dage med Åbent Hus

6. maj., kl.18:30 til 7. maj., kl.20:00

To dage med Åbent Hus i Augustenborg Roklub

Mandag den 6. maj 2019, kl.18.30-20.00
Tirsdag den 7. maj 2019, kl. 9.30-11.00 og kl. 18.30-20.00.

Åbent Hus i Augustenborg Roklub

Hvornår var du sidst på Augustenborg Fjord og hvornår motionerede du sidst i frisk luft?

I Augustenborg glemmer vi helt, at vi har vandet lige ved siden af og hvem kunne ikke trænge til lidt mere motion?

Find din indre viking frem og vær med når Augustenborg Roklub holder åbent hus

Mandag den 6. maj og tirsdag den 7. maj
Begge dage kl. 18.30-20.00
Tirsdag også fra 9.30-11.00

HAR DU LYST TIL UNDERVISNING?

Hver mandag og tirsdag kl. 18.30 er der undervisning i roning i robåde og efter få uger har du lært at ro. Der samles op på en roskole lørdag den 25.5. fra kl. 10.00-15.00 og så er du udlært – er du forhindret, så finder vi en anden mulighed.

Undervisningen består af:

Sikkerhed og teknik, Sportsroning, Hyggeroning. Sidegevinsten er vabler i hænderne og ømme lår!

Du har måske en travl hverdag og gerne vil dyrke motion og opleve fjordens dejlige natur i godt selskab, så har vi tilbud, der kan passe ind i din kalender. Roning er for alle aldersgrupper med start fra 12 år.

Tag dine kolleger, venner eller familie med. Er I ikke nok til et hold sikrer vi, at I kommer på vandet. Hvis mandag eller tirsdag ikke passer jer, kan vi finde andre dage til jer.

Klubben stiller instruktører og materialer til rådighed og sikrer at der er aktivitet hver gang uanset vejret.

Få mere at vide på klubbens hjemmeside, Augustenborg-roklub.dk.

Tilmelding sker på mail til formand@augustenborg-roklub.dk.

Tilmeld dig senest d. 30. april, men skynd dig, så du er sikker på at få en plads på holdet.

Følg Storegade og drej til venstre mod Ny Stavnsbøl efter svinget ved sygehuset. Fortsæt ad vejen (Palævej), og drej så ned i skoven lige efter sygehuset (ved de blå skilte). Drej til højre ved det blå P-skilt.
 
Vær opmærksom på, at du kun kan komme til klubben gående eller på cykel, idet bilkørsel på skovens stier ikke er tilladt.
 
Følg stien med den røde bom, og fortsæt lige ud ned til vandet. Følg den nederste allé til højre og kig efter den mørkerøde bygning, der ligger i strandkanten.

Detaljer

Start:
6. maj., kl.18:30
Slut:
7. maj., kl.20:00
Hjemmeside:
http://www.augustenborg-roklub.dk/

Sted

Augustenborg Roklub
Falkevej 7
Augustenborg, 6440 Danmark

Arrangør

Augustenborg Roklub
E-mail:
formand@augustenborg-roklub.dk
Hjemmeside:
http://www.augustenborg-roklub.dk/
Share This