Hertugbyens Udviklingsforum

Hertugbyen Augustenborg har nu etableret et Udviklingsforum, der skal samle op på de mange ideer og forslag fra byens borgere.

På borgermødet d. 9 januar i Kultursalen i Augustenborg, hvor næsten 300 borgere deltog, og igen i uge 4, da repræsentanter fra Sønderborg Kommunes politikere og forvaltning åbnede by kontor på Storegade i Augustenborg, kom der en masse spændende ideer til udvikling af Augustenborg. Det er der nu kommet et samlet katalog ud af, som Hertugbyens Udviklingsforum vil prioritere og arbejde videre med.

Hertugbyens Udviklingsforum er etableret med en bestyrelse på 6 personer, bredt funderet på byens foreninger og handelsliv, og med henblik på at styrke den samlende byudvikling for hele Augustenborg. Udviklingsforummets formål er at være med til at fremtidssikre Hertugbyens udvikling til gavn for byens handel, bosætning, kunst og kultur, naturoplevelser samt arbejde på at tiltrække flere turister til byen.

Målet er med en prioriteret indsats er at vi i Udviklingsforummet skaber et overblik over de forslag, som vi kan igangsætte på både kort og lang sigt. Vi har som blot et lille eksempel fået genåbnet Slotskirken i dagligdagen, ikke mindst til glæde for vores mange turister. Der er masser af opgaver at tage fat på, og vi vil i bestyrelsen for Hertugbyens Udviklingsforum få brug for at hente hjælp hos byens foreninger og borgere til udførelse af de mange tiltag, vi ønsker der skal ske for vores by. Vi er sikre på at vi kan få igangsat en masse af de ønsker som borgerne har her i byen, med lokale midler, men til de større projekter skal vi have hjælp af Sønderborg Kommune, og til de helt store projekter skal vi ud og søge midler via fonde.

Arbejdet med bystrategien

Private, foreninger og andre, der ønsker at bidrage med idéer, inspiration eller arbejde med søgning af fonde inden for bystrategien, kan deltage i de forskellige arbejdsgrupper: Naturkompasset, Byudvikling, Havnegruppen, Bosætningsgruppen og Turisme. 

Mini-masteren, der er blevet til på baggrund af borgermødets mange input og arbejdsgrupperne, kan læses under Borgermøder.

 

Sammen med bl.a. Augustenborg Erhvervsforening og en masse andre foreninger er Hertugbyens Udviklingsforum også med til at arrangere  Jul på Hertugslottet.

Hertugbyens Udviklingsforums bestyrelse
(fra venstre) Svend Clausen, Helle Brodersen, Birger Larsen, Mie Søgaard, Poul Andersen, Karen Marie Hougaard
Vi ønsker at byen Augustenborg fremstår som et attraktivt sted at bo og besøge, og som byens borgere kan være stolte af, at være en del af.

Vi modtager gerne flere ideer og forslag fra borgerne, så har du en god ide eller ønsker du at drøfte din ide, så kontakt formand Birger Larsen på tlf. 21 26 64 67 eller mail til birger.larsen1@hotmail.com
Læs meget mere om HERTUGBYENS UDVIKLINGSFORUM på www.hertugbyensudviklingsforum.dk